torsdag den 27. februar 2014

En rap and...

Kender du det, at man ser noget man bare SÅ gerne kunne tænke sig, at man ville ønske at man havde fødselsdag lige om lidt....? Jeg fylder år i december... Men... Jeg glemte lige at ønske mig en and.... En and med gummistøvler!

Jeg opdager lige, at de hos Hen-House i Ikast, har fået dem hjem igen... Ved du hvilke ænder jeg mener? Ellers så kommer de her...
Er de ikke rappe? Og apropos rappe.... Så får I lige en lille sød historie.


Jeg har jo været gift med en spanier; Pedro. Sammen har vi Simone og Nico, som begge er voksne nu. Da de var små boede vi i Fredericia, og vi var rigtig gode til at tage ned til volden og fodre ænder. Ofte spurgte jeg 'skal vi ikke tage ned til rapperne med brød' og der var altid stor begejstring hos ungerne. Pedro gik på sprogskole for at lære dansk og en dag skulke de lære dyrenavne. Deres lærer hev et billede frem af en elefant og alle vidste hvad dyret hed på dansk. Så kom grisen, fåret, geden..... Ingen problemer! Ikke før læreren hev anden frem og Pedro sagde 'det er en rappe' .....eh..... Ej det var det godt nok ikke, mente læreren. 'Jo jo, det ER en rappe' fastholdte Pedro. Læreren sagde 'Neeej, det er altså en and'. Spaniere er stædige så Pedro sagde 'når min kone siger det er en rappe - så er det det'. ;)

1 kommentar:

  1. Hahaha.. Du må ha opdraget ham godt...
    Min mand mener ikke alt hvad jeg siger er rigtigt ;o)

    Jeg har den brune kinderægs-kanin tilbage - den må du gerne købe for 40,- kr. incl. porto hvis du har lyst - men send mig en mail på lisehalager@os.dk :o)

    En dejlig aften til dig.
    Kh Lise

    SvarSlet