tirsdag den 18. august 2015

Fra skrot til slot

Som nævnt, så er det længe siden jeg har blogget - og det er naturligvis ikke fordi jeg har trillet tommelfingre - men derimod fordi min kæreste har et hus, som vi egentlig havde talt om at sælge... men lidt maling og et nyt gulvtæppe fik os til at skifte mening... Da beslutningen om at beholde huset så var taget - ja så var der altså bare lige en gammel stald der måtte dø... Havde ví haft 100.000 som vi ikke vidste hvad vi skulle bruge til - ja så havde der været uanede muligheder. Men det havde vi ikke, så den gamle stald fra 1890 måtte fjernes...

Lag på lag blev stalden tømt og alt det indvendige pillet fra hinanden og kørt væk. Ja - vi er faktisk dus med de gule mænd på genbrugspladsen... for hold nu op, hvor har vi kørt meget skrammel væk... isolering, gipsplader, træ, jern.. Det lille hus var fuldstændig gemt væk bag den grimme stald.




Taget røg - og bare dét gav lidt luft. 



Så blev det Kr. Himmelfartsferie og vi havde planlagt at det var der stalden skulle forsvinde.
2 dage tog det - med masser af hjælp fra gode venner og familie...  84 tons blev der kørt væk plus en masse træ ved siden af. 



Og derfra kunne vi så begynde på alt det sjove.... Det vil sige - der skulle lige fjernes 120 m2 fliser.. 
Carporte tog form 

Der blev rettet af - og nye brugte fliser kunne ligges



Jord kom til... 
 Sten.... ja jeg har vist arvet min fars passion for sten.... 
Og så begyndte det hele at tage form <3






Masser af planter er købt, nogle har vi fået foræret og andre har vi været heldige at kunne hente lidt af hos familie og venner. Jeg kan næsten ikke vente med at se hvordan det hele vil lukke lidt mere til til næste år. Græs er sået. En bænk ud af granit-kantsten er lavet osv. osv. og lige så stille er huset kommet til ære og værdighed. Kan et hus ranke ryggen?? Jeps - det kan det ;-) 

Og pyyyyyha - det var så den sommer!! Turen gik ikke sydpå i år som den plejer. Men pyt med det når vi nu har fået sådan en have. Det er en glæde hver dag. Så kan vi tage på ferie til næste år :-) 




5 kommentarer: