Afsked...

I går var en af de vanskeligste dage i mit liv. Som jeg fortalte den anden dag, så skulle Simone til Zaragoza i min. 7 måneder, i huset hos en lille familie. Hun har jo vidst det i noget tid. Rent faktisk har hun drømt om at komme til Spanien at bo i mange mange år. I foråret mødte hun så sin kæreste... Og lysten faldt lidt. Alligevel fandt hun en familie og alt blev gjort klart til i går... Hun har haft dage hvor hun slet ikke ville snakke om det. Andre dage har hun glædet sig til at skulle af sted.

I går var så DAGEN. Vi kørte hende til Billund og da vi stod ud af bilen græd hun som pisket og tog om mig... Hendes fingerspidser pressede ned i mine skuldre imens hun blev ved med at sige "lad mig komme med hjem igen mor, lad mig komme med hjem". Åh Gud... Jeg havde jo mest lyst til at sige "kom skat, så kører vi".... Men jeg fik hende i stedet slæbt med ind i lufthavnen, fik hendes frygtelig megen bagage tjekket ind... Og så kom den tårevædede afsked. Det var svært... Meget svært... Derfor - da hun i aftes skrev, at nu havde hun mødt familien, at de er super søde, at de har en "fed Audi" ... Ja så kunne jeg ånde lettet op :) i dag virker hun også begejstret og har skrevet at det overgår hendes vildeste forventninger :) Gudskelov.... Nu krydser jeg fingre for at hun får nogle fantastiske måned med masser af oplevelser og ikke mindst mod til at tale spansk ..... Har du lyst til at følge Simones blog så er den lige www.simonegari.blogspot.dk ;)