onsdag den 30. januar 2013

En lille gaveide til en veninde

Står man og mangler en lille ide, der ikke skal koste ret meget, så se lige her:
Et lille syltetøjsglas, som kan dekoreres med glastusser og lidt pynt på toppen. Indholdet er små vat-ponponer, en lille flaske neglelaksfjerner, en neglefil, en negleklipper og en smart neglelak. Hvad med sådan en lille dims til at stoppe mellem tæerne så det bliver nemmere at lakere neglene... Ja, det er jo kun fantasien der sætter grænser. Og hvem vil ikke bliver glad for sådan en gave :-)

Jeg fik en gave i går... for vi skal jo huske, at en gave ikke nødvendigvis er noget man kan pakke ind og binde en sløjfe omkring... Jeg havde i går morges efterladt et hjem der lignede noget der var løgn!! De sidste uger har jeg haft 2 store malerier der skulle gøres færdige så det hele flød... Opvask, vasketøj, maling, osv. osv. Imens jeg så sidder på mit job, kommer der en besked fra Simone, min datter. Hun sendte mig dette billede med teksten "Så du bedre kan overskue det hele når du kommer hjem".
Hvad siger I så...!!! ALT var ryddet i køkkenet og rundt om spisebordet og mine for længst indkøbte påskeliljer var sat i vand. Da jeg kom hjem havde hun stegt bøffer og lavet råkostsalat og da vi havde spist fandt hun lige en lille pose med noget creme i til ansigtbehandling - jo jo, så gik der lige en halv time med forkælelse der også. Se - det er jo en gave der i min ofte alt for travle verden er MEGET MERE værd end noget der kan pakkes ind :-)) 



1 kommentar: