onsdag den 4. september 2013

Den røde tråd

Så nærmer messe-tiden sig igen. I morgen skal der stilles op i Tinghallen i Viborg, så vi er klar til Husflidsmessen, der afholdes fredag, lørdag og søndag. Og så er der jo kun halvanden måned til Kreative Dage i Fredericia. NØJ, hvor jeg glæder mig. Det er nok den weekend på året jeg er mest fattig.... Men samtidig så bruser hovedet af kreative ideer man bare MÅ prøve når man tager hjem efter 3 dage dernede. 

Det er ikke nogen hemmelighed, at toplay-standen, som jeg jo står på, som regel ligner noget, der er kastet ind med en skovl!!! Alt for mange stilarter på et for lille område. Kasser under bordene, så vi dårligt selv kan være der. 

I DAG FANDT VI DEN RØDE TRÅD. Vi har besøgt et firma jeg aldrig før har hørt om, men som I helt klart skal kende. Supersellers.dk . Vi skulle se på reoler m.m. til vores stand og servicen var i top. Det tog max. 1 minut før Heidi havde sporet sig ind på, hvad det var vi havde brug for. Nu kan jeg næsten ikke vente med at stille op...

Imens vi sad i lokalet og planlagde, at vi skulle have 1 af den, 5 af den, 8 af den osv., så var det mit blik faldt på deres smykke-displays. WAUW. Prøv lige at tjekke disse ting, som er valgt ud af sindssygt mange spændende ting på deres hjemmeside. Når I kigger forbi siden, så tjek også lige priserne. Her går man ikke galt i byen. Det er BILLIGT.

Jeg fik sådan en hvid skønhed der skal males på i weekenden. 
Til alle os der laver smykker


Jeg faldt også for, at de har mange spændende tøjstativer stående. Jeg er ret sikker på, at når Simone vender hjem fra Spanien og skal til at flytte hjemmefra, så skal vi kigge på tøjstativ til hendes soveværelse hos Supersellers :-)

Kommer du forbi Husflidsmessen i weekenden, så står vi i Tinghallens forhal. Vi ses :-)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar