søndag den 10. marts 2013

Kiksekage.... En glemt mundfuld...

Da jeg var barn og blev passet hos min reservemor, havde hun ALTID kiksekage i gemmerne (samt alle mulige andre himmerigs mundfulde) til hvis der nu skulle komme nogen til kaffe. Kiksekage... Jeg var ikke specielt pjattet med det - Men det var alligevel en rigtig "Tove-kage" :) Tanken om kiksekage bringer derfor mange minder frem om en person i mit liv, der har betydet ALT...
Vi, Jørgen og jeg, har tit snakket om det med kiksekager for han har også minder om den fra sin barndom. I går - imens jeg stadig var fordybet i et par Piphøns, kastede han sig ud i "projekt kiksekage" og se lige :)
Jo jo - kiksekage for alle pengene :) Den smagte himmelsk... Men man tager kun ét stykke.... Ikke mindst efter at Simone informerede mig om, at der i en pakke Palmin er 4500 kalorier........ OH MY GOD..... 
Vi var også en tur forbi "Det blå marked" i Låsby i går. Jeg bryder mig egentlig ikke om det sted da jeg synes der er liiiiiiiige lovlig meget bras på et sted til min smag... Kræmmerne der så rent faktisk har noget der er værd at købe er svære at handle med... Nok fordi de ikke er afhængige af at få tingene solgt, da de ikke skal pakke dem ned når dagen er omme ligesom på Bagagerumsmarkederne... Nå, men i et hjørne på en stand fandt jeg dog alligevel det fineste bord der kommer til at passe perfekt ud på mine 2x2,75 m altan.
Bordet er helt nyt og jeg fik det for 200 kr :). Nu må det altså godt blive forår.... Imens jeg venter, vil jeg bruge ventetiden i Fitnessworld så jeg kan forbrænde lidt af kiksekagen fra i går ;) God søndag til jer derude.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar